Åndsvidenskab (esoterisk begreb)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Åndsvidenskab i en esoterisk forstand er en bred betegnelse for undersøgelsen af åndelige aspekter af tilværelsen, menneskets natur og universet som helhed[1][2][3]. Denne esoteriske brug af begrebet åndsvidenskab stammer primært fra Helena Petrovna Blavatsky og er senere blevet præget af blandt andre Rudolf Steiner, Martinus Thomsen ("Martinus"), Alice Bailey, George Gurdijeff og Peter Ouspensky. Esoterisk åndsvidenskab adskiller sig fra flere andre former for esoterik, der enten ikke italesætter sig selv som videnskabelige eller lægger afstand til den videnskabelige tanke[4].
- For alternative betydninger, se Åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab).