Boksning under sommer-OL 1952
From Wikipedia, the free encyclopedia
Boksning under Sommer-OL 1952 i Helsinki, Finland blev afviklet i Messuhalli Hall. Turneringen begyndte mandag den 28. juli 1952 og varede seks dage. Turneringen blev afviklet i to bokseringe, men fra semifinalerne blev alene benyttet en enkelt ring.
Der deltog 240 boksere fra 44 nationer i turneringen, hvilket var ny rekord. I forhold til tidligere var turneringen udvidet med to nye vægtklasser letweltervægt og letmellemvægt, der således optrådte på det olympiske program for første gang. Nyt var også, at taberne af semi-finalen ikke længere skulle kæmpe om bronzemedaljen, der således blev tildelt hver af taberne. Boksning var den eneste sportsgren ved olympiaden, hvor dette princip fandt anvendelse.
Sovjetunionen deltog for første gang i den olympiske bokseturnering, og høstede 2 sølv- og 4 bronzemedaljer. Bedste nation blev USA med 5 guldmedaljer.
Bokseturneringens store profil var den kun 17-årige amerikaner, mellemvægteren Floyd Patterson, der imponerede med sin smidighed, slagkraft og enorme rækkevidde for en mellemvægter. Patterson vandt finalen, da han efter kun 42 sekunders boksning stoppede sin modstander rumæneren Tita, og derved blev vinder af den korteste boksefinale ved de moderne olympiske lege.
Val Barker trofæet blev uddelt til amerikaneren Norvel Lee, der vandt guld i letsværvægt.
I sværvægt vandt amerikaneren Ed Sanders, da svenskeren Ingemar Johansson blev diskvalificeret for passivitet. Johansson fik frataget sin sølvmedalje, der dog mere end 30 år senere blev tildelt Johansson.