Bryggebladet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bryggebladet er en gratis lokalavis, som husstandsomdeles på hele Islands Brygge og primært har indhold med relevans for bydelen. Avisen udkommer som udgangspunkt hver anden onsdag i forårs- og efterårssæsonen (20-21 gange årligt) og udgives med et oplag på ca. 9.700 (pr. januar 2018), som forventes at stige yderligere i takt med bydelens udvidelse mod syd langs havnen. Bryggebladet har redaktionslokaler i Beboerhjørnets kælder på Leifsgade 7. Avisen finansieres udelukkende af annonceindtægter.