Château de Versailles
From Wikipedia, the free encyclopedia
Château de Versailles er et slot i byen Versailles ca. 25 km fra Paris. Det er et af de største slotsanlæg i Europa og var hovedresidens for kongerne i Frankrig fra midten af 1600-tallet indtil udbruddet af Den Franske Revolution. Den barokke bygning betragtes som et højdepunkt i europæisk slotsarkitektur og har tjent som forbillede for mange andre slotsbygninger fra 1600- til 1800-tallet.
| ||||||||||||||||||||||||
|
Slottet (og haven) er symbol på og manifestation af enevældens centraliserede magt. Under Ludvig 14. fremstod slottets have som meget stor og pompøs, helt i tråd med barokkens forestilling om at kontrollere naturen. Havegangene ved Versailles peger alle mod kongens soveværelse.[kilde mangler]
Til slottet knytter sig en række historiske begivenheder: Ludvig 14.s hof, den franske revolution, proklameringen af det tyske kejserrige i 1871 under Den fransk-preussiske krig og Versaillestraktaten efter Første Verdenskrig.