De mange intelligenser
From Wikipedia, the free encyclopedia
De mange intelligenser, (ofte forkortet MI) blev oprindeligt introduceret som en læringsteori af den amerikanske psykolog Howard Gardner.
Oprindeligt opregnede Gardners teori syv intelligenser. Siden er yderligere to typer af intelligens tilføjet "listen". Den ottende intelligens er den naturalistiske intelligens (eks. Darwin), den niende handler om bevidstheden om eksistens og inddrager evnen til at filosofere. (eks. Søren Kirkegaard).
Det har været på tale at sammensmelte to af de oprindelige intelligenser, den ”interpersonelle intelligens” og den ”intrapersonelle intelligens”. Kritikken går på, at de i forvejen er ”sammenvokset ved hoften” (Daniel Goleman : Følelsernes intelligens) – er siamesiske tvillinger. Dog har han forfattet bøgerne "Social intelligens" og "Følelsernes intelligens", hvor han netop deler størrelserne op og påviser Gardners teorier om Inter og Intra intelligens.
Howard Gardners ideer har dannet grundlag for videre forskning på området.
Intelligens kan med Howard Gardners teoretiske ramme ikke længere opfattes som en rent intellektuel eller kapacitetsmæssig størrelse. Den kan ikke kvantificeres ud fra en tidsafgrænset præstation i logisk problemløsning såsom matematik. Intelligens ses som et bredere begreb, omfattende dannelse, selvforståelse, social kompetence, evnerne til at opfatte, huske, tilpasse sig, ræsonnere, generalisere, klassificere, filosofere med videre.