Den polske opstand (1918–1919)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den storpolske opstand eller Wielkopolska-opstanden fra den 27. december til 16. februar 1919 var en væbnet polsk opstand i den preussiske provins Posen (polsk: Wielkopolska, dvs. Storpolen). Polakkerne kæmpede for, at provinsen skulle indlemmes i Polen, der i færd med at blive gendannet efter afslutningen af 1. verdenskrig. Storpolen havde polsk befolkningsflertal og var hjemsted for byen Gniezno, som var Polens første hovedstad og bispesæde, og området var derfor af stor symbolsk betydning i polsk nationalbevidsthed.
Opstanden blev udkæmpet af polske militser og militære enheder mod tyske frikorps og militær. Opstanden endte i februar med en overvejende polsk sejr. Med sejren var rammen blevet skabt for, at provinsen i forbindelse med Versaillesfredens underskrivelse i juni 1919 kunne indkorporeres i Polen.