![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/9b/Karl_Alexander_Mueller.jpg/640px-Karl_Alexander_Mueller.jpg&w=640&q=50)
Karl Alexander Müller
schweizisk fysiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel, død 9. januar 2023[2]) var en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
![]() | |
---|---|
![]() Karl Alexander Müller, 2001. | |
Personlig information | |
Født | Karl Alexander Müller Basel, Schweiz |
Død | 9. januar 2023 ![]() Zürich, Schweiz ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | ETH Zurich |
Medlem af | Det slovenske akademi for videnskab og kunst, National Academy of Sciences (fra 1989), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988), Det polske videnskabernes akademi, Ruslands Videnskabernes Akademi ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Arbejdsgiver | IBM Research – Zurich[1], Universität Zürich ![]() |
Kendte værker | superledning ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannie-Heineman-prisen (1987), Marcel Benoist pris (1986), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987), Fritz London Memorial Prize (1987), Æresdoktor ved Universitetet i Genève med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Luk
Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.
Müller var adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.