![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Tomahawk_Block_IV_cruise_missile.jpg/640px-Tomahawk_Block_IV_cruise_missile.jpg&w=640&q=50)
Krydsermissil
From Wikipedia, the free encyclopedia
Krydsermissil, eller cruise missil, er missiler som anvender GPS-navigering eller andre avancerede navigationsteknologier til at krydse sig vej gennem fjendtligt territorium i lav højde i modsætning til ballistiske missiler. Derved er de vanskelige at spore ved hjælp af radar. Krydsermissiler er jet-fremdrevne missiler og er i den forstand udformet som førerløse fly.
![]() | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. |
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Tomahawk_Block_IV_cruise_missile.jpg/640px-Tomahawk_Block_IV_cruise_missile.jpg)
Krydsermissiler kan affyres fra landjorden, fra skibe eller fra fly. De mest moderne krydsermissiler affyres eller udløses oftest fra avancerede militærfly, hvorefter de med deres last af sprænghoveder er i stand til at ramme deres mål med stor præcision. Når de affyres fra fly, kan afstanden til målet mindskes i forhold til en affyring fra landjorden eller fra krigsskibe, og derved kan brændstofforbruget mindskes.
Blandt de mest kendte typer af krydsermissiler er BMG-109 "Tomahawk" med en rækkevidde på 2.200 km, udviklet af den amerikanske våbenproducent General Dynamics i 1970'erne. De er oprindeligt udviklet til at medbringe kernevåben, men en neddroslet taktisk udgave uden kernevåben, og med en rækkevidde på omkring 1.100 km, blev udviklet til brug i bl.a. Golf-krigene 1991 og 2003, samt i Serbien og Afghanistan. En landbaseret udgave "Gryphon" blev opstillet i Europa på især amerikanske baser i det daværende Vesttyskland fra 1983. De blev senere nedtaget som del af nedrustningsaftalerne.