Luftskib L 20
From Wikipedia, the free encyclopedia
Luftskib L 20 var den første Q-klasse zeppeliner med rekordlængden 178,5 meter, som blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine og foretog sin første flyvning 21. december 1915. Fra luftskibsbasen i Tønder deltog L 20 i et bombetogt ved den engelske og skotske kyst, men opgav hjemturen og nødlandede 3. maj 1916 i Norge, hvor halvdelen af besætningen sprang i Gandsfjorden syd for Stavanger og resten faldt af på en fjeldtop eller i Hafrsfjorden.