![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/EU-Moravia.png/640px-EU-Moravia.png&w=640&q=50)
Mæhren
historisk land i Tjekkiet / From Wikipedia, the free encyclopedia
Mæhren eller Mähren, tjekkisk: Morava, latin: Moravia) er en historisk region i Centraleuropa, der sammen med det noget større Bøhmen og Tjekkiske Schlesien udgør staten Tjekkiet. Hovedstaden er Brno. Regionen er opkaldt efter floden Morava (tysk: March), der er grænseflod til Slovakiet. Slaviske stammer slog sig ned i området på et tidspunkt efter år 500.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/EU-Moravia.png/640px-EU-Moravia.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7b/Znak_Moravy.svg/320px-Znak_Moravy.svg.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/46/Den_Tjekkiske_Republik_-_Bohmen%2C_M%C3%A4hren_og_Tjekkiske_Schlesien_%28dan%29.png/640px-Den_Tjekkiske_Republik_-_Bohmen%2C_M%C3%A4hren_og_Tjekkiske_Schlesien_%28dan%29.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/01/Moravsk%C3%A1_orlice.jpg/640px-Moravsk%C3%A1_orlice.jpg)
Stor-Mæhren var et slavisk kongerige der omfattede nutidens Mæhren og Slovakiet mellem 833 og begyndelsen af 900-tallet. Riget blev siden svækket og magyarerne, der kom fra Asien, ødelagde det i 907. Den vestlige del blev annekteret af kongeriget Bøhmen i 955, overtaget af Polen i 999 og blev endelig en del af Bøhmen igen i 1019. Mährens befolkning blev stort set tjekkificeret i 1800-tallet. Den østlige del, nutidens Slovakiet, blev i syd erobret af ungarerne i 920'erne, og i 1000 eller 1001 blev hele nutidens Slovakiet overtaget af Polen under Boleslav I. Polens overhøjhed ophørte i 1025 eller 1029, og i 1030 blev den sydlige halvdel igen indtaget af ungarerne, der beholdt den til slutningen af 1300-tallet.