From Wikipedia, the free encyclopedia
Rusland er en føderation, som består af 85 føderale enheder[1] (russisk: субъект(ы); udtale: subjEkty, ental subjEkt) af vidt forskellige størrelser og indbyggerantal. Opbygningen er i hovedsagen en videreførelse af systemet, der eksisterede i Sovjetunionen. Da den nuværende russiske forfatning blev vedtaget i 1993, var der 89 enheder; nogle af disse er siden blevet slået sammen, så der nu er 85 enheder. Der er planer om flere sammenlægninger i fremtiden. Enhederne betegnes enten som en republik, oblast, kraj, autonom oblast, autonom okrug eller føderal by, men har i teorien samme grad af selvstyre. Hver af disse enheder har deres egen leder, deres eget lokale parlament samt to repræsentanter i føderationsparlamentets førstekammer Føderationsrådet.
Lederen (guvernør eller præsident) af enhederne blev indtil 2004 valgt lokalt, men den russiske føderale regering under præsident Vladimir Putin har efter terrorangrebet i Beslan i 2004 forfulgt en politik, der efterstræber en mere centraliseret magtstruktur, hvilket har medført, at lederne nu bliver udpeget centralt. De skal stadig godkendes af det lokale parlament. Enhederne er underinddelt i en række mindre enheder under betegnelsen 1) rajon (районы), 2) bosætninger (områder af bymæssig karakter) og 3) byer.
De 85 føderale enheder er igen samlet i otte føderale distrikter (russisk: Федеральные округа Российской Федерации, tr. Federalnyje okruga Rossijskoj Federatsii), der blev oprettet i 2000 for at styrke den føderale regerings kontrol over regionerne. De føderale distrikter har intet parlament, og lederen er direkte udpeget af den føderale præsident. De føderale distrikter har hovedsageligt til formål at kontrollere føderationselementerne for den føderale regering.
Endelig er de 85 føderale enheder også samlet i 12 økonomiske regioner, der følger en fælles overordnet økonomisk politik og er ansvarlig for statistisk dataindsamling.
22 republikker (russisk: республики, tr. respubliki; ental республика, tr. respublika) — i udgangspunktet selvstændig, med ret til at træde ud af føderationen. Hver republik har sin egen forfatning, en præsident og et parlament. Føderationen har ansvaret for udenrigspolitikken. Hver republik er ment til at være hjemsted for en eller flere etniske minoriteter. | |
46 oblaster (dansk: ~ provinser) (russisk: области, tr. oblasti; ental область, tr. oblast) — den mest udbredte enhed, med føderalt udnævnt guvernør og en lokalt valgt myndighed. | |
9 krajer (dansk: ~ territorier) (russisk: края, tr. kraja; ental край, tr. kraj) — meget lig oblaster , men ligger ofte i periferien, og er tyndt befolket. | |
1 autonom oblast (russisk: автономная область, tr. avtonomnaja oblast). | |
4 autonome okruger (russisk: автономные округа, tr. avtonomnyje okruga; ental автономный округ, tr. avtonomnyj okrug) — mere selvstyre end i oblaster, men mindre end republikker. Sædvanligvis med en stor eller dominerende etnisk minoritet. | |
3 føderale byer (russisk: федеральные города, tr. federalnyje goroda; ental федеральный город, tr. federalnyj gorod) — storbyer, der har regionsstatus. |
I 2004 startede et forløb hvor flere mindre enheder blev slået sammen til større krajer.
Kode | Navn | Hovedstad/administrative center (Største by hvis der ikke er nogen hovedstad) | Flag | Våbenskjold | Føderalt distrikt | Økonomiske region | Areal (km²)[2] !! Befolkningstal[3] | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
01 | Republikken Adygeja | Majkop | Sydlige distrikt | Nordkaukasus | (nr. 80) |
7.600(nr. 74) | 447.109||
02 | Republikken Basjkortostan | Ufa | Volga | Ural | (nr. 27) |
143.600(nr. 7) | 4.104.336||
03 | Republikken Burjatia | Ulan-Ude | Sibirien | Østsibirien | (nr. 15) |
351.300(nr. 56) | 981.238||
04 | Republikken Altaj | Gorno-Altajsk | Sibirien | Vestsibirien | (nr. 35) |
92.600(nr. 79) | 202.947||
05 | Republikken Dagestan | Makhatjkala | Nordkaukasien | Nordkaukasus | (nr. 52) |
50.300(nr. 22) | 2.576.531||
06 | Republikken Ingusjetia | Magas (Største by: Nazran) |
Nordkaukasien | Nordkaukasus | (nr. 81) |
4.000(nr. 73) | 467.294||
07 | Republikken Kabardino-Balkarien | Naltsjik | Nordkaukasien | Nordkaukasus | (nr. 78) |
12.500(nr. 60) | 901.494||
08 | Republikken Kalmykija | Elista | Sydlige distrikt | Volga | (nr. 41) |
76.100(nr. 78) | 292.410||
09 | Republikken Karatjajevo-Tjerkessien | Tjerkessk | Nordkaukasien | Nordkaukasus | (nr. 77) |
14.100(nr. 75) | 439.470||
10 | Republikken Karelija | Petrozavodsk | Nordvestlige distrikt | Nordlige region | (nr. 20) |
172.400(nr. 67) | 716.281||
11 | Republikken Komi | Syktyvkar | Nordvestlige distrikt | Nordlige region | (nr. 13) |
415.900(nr. 54) | 1.018.674||
12 | Republikken Marij El | Josjkar-Ola | Volga | Volga-Vjatka | (nr. 72) |
23.200(nr. 66) | 727.979||
13 | Republikken Mordovija | Saransk | Volga | Volga-Vjatka | (nr. 68) |
26.200(nr. 62) | 888.766||
14 | Republikken Sakha (Jakutien) | Jakutsk | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 1) |
3.103.200(nr. 58) | 949.280||
15 | Republikken Nordossetien–Alania | Vladikavkaz | Nordkaukasien | Nordkaukasus | (nr. 79) |
8.000(nr. 68) | 710.275||
16 | Republikken Tatarstan | Kazan | Volga | Volga | (nr. 44) |
68.000(nr. 8) | 3.779.265||
17 | Republikken Tyva | Kyzyl | Sibirien | Østsibirien | (nr. 21) |
170.500(nr. 77) | 305.510||
18 | Republikken Udmurtien | Izhevsk | Volga | Ural | (nr. 57) |
42.100(nr. 29) | 1.570.316||
19 | Republikken Khakasija | Abakan | Sibirien | Østsibirien | (nr. 46) |
61.900(nr. 71) | 546.072||
20 | Republikken Tjetjenien | Grosnij | Nordkaukasien | Nordkaukasus | (nr. 75) |
15.300(nr. 49) | 1.103.686||
21 | Republikken Tjuvasjien | Tjeboksary | Volga | Volga-Vjatka | (nr. 74) |
18.300(nr. 41) | 1.313.754||
91 | Republikken Krim[c] | Simferopol | Sydlige distrikt | Nordkaukasus | ||||
22 | Altaj kraj | Barnaul | Sibirien | Vestsibirien | (nr. 22) |
169.100(nr. 20) | 2.607.426||
75 | Zabajkalskij kraj | Tjita | Sibirien | Østsibirien | (nr. 12) |
431.500(nr. 47) | 1.155.346||
41 | Kamtjatka kraj | Petropavlovsk-Kamtjatskij | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 10) |
472.300(nr. 76) | 358.801||
23 | Krasnodar kraj | Krasnodar | Sydlige distrikt | Nordkaukasus | (nr. 42) |
76.000(nr. 3) | 5.125.221||
24 | Krasnojarsk kraj | Krasnojarsk | Sibirien | Østsibirien | (nr. 2) |
2.339.700(nr. 13) | 2.966.042||
59 | Perm kraj | Perm | Volga | Ural | (nr. 24) |
160.600(nr. 15) | 2.819.421||
25 | Primorskij kraj | Vladivostok | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 23) |
165.900(nr. 26) | 2.071.210||
26 | Stavropol kraj | Stavropol | Nordkaukasien | Nordkaukasus | (nr. 45) |
66.500(nr. 16) | 2.735.139||
27 | Khabarovsk kraj | Khabarovsk | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 4) |
788.600(nr. 35) | 1.436.570||
28 | Amur oblast | Blagovesjtjensk | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 14) |
363.700(nr. 59) | 902.844||
29 | Arkhangelsk oblast | Arkhangelsk | Nordvestlige distrikt | Nordlige region | (nr. 8) |
587.400(nr. 40) | 1.336.539||
30 | Astrakhan oblast | Astrakhan | Sydlige distrikt | Volga | (nr. 55) |
44.100(nr. 55) | 1.005.276||
31 | Belgorod oblast | Belgorod | Centrale distrikt | Centrale Sortjord | (nr. 67) |
27.100(nr. 31) | 1.511.620||
32 | Brjansk oblast | Brjansk | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 62) |
34.900(nr. 38) | 1.378.941||
33 | Vladimir oblast | Vladimir | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 66) |
29.000(nr. 30) | 1.523.990||
34 | Volgograd oblast | Volgograd | Sydlige distrikt | Volga | (nr. 31) |
113.900(nr. 17) | 2.699.223||
35 | Vologda oblast | Vologda (Største by: Tsjerepovets) |
Nordvestlige distrikt | Nordlige region | (nr. 25) |
145.700(nr. 42) | 1.269.568||
36 | Voronezj oblast | Voronezj | Centrale distrikt | Centrale Sortjord | (nr. 51) |
52.400(nr. 23) | 2.378.803||
37 | Ivanovo oblast | Ivanovo | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 73) |
21.800(nr. 48) | 1.148.329||
38 | Irkutsk oblast | Irkutsk | Sibirien | Østsibirien | (nr. 5) |
767.900(nr. 21) | 2.581.705||
39 | Kaliningrad oblast | Kaliningrad | Nordvestlige distrikt | Kaliningrad | (nr. 76) |
15.100(nr. 57) | 955.281||
40 | Kaluga oblast | Kaluga | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 64) |
29.900(nr. 52) | 1.041.641||
42 | Kemerovo oblast | Kemerovo (Største by: Novokuznetsk) |
Sibirien | Vestsibirien | (nr. 34) |
95.500(nr. 14) | 2.899.142||
43 | Kirov oblast | Kirov | Volga | Volga-Vjatka | (nr. 30) |
120.800(nr. 32) | 1.503.529||
44 | Kostroma oblast | Kostroma | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 47) |
60.100(nr. 65) | 736.641||
45 | Kurgan oblast | Kurgan | Ural | Ural | (nr. 43) |
71.000(nr. 53) | 1.019.532||
46 | Kursk oblast | Kursk | Centrale distrikt | Centrale Sortjord | (nr. 65) |
29.800(nr. 43) | 1.235.091||
47 | Leningrad oblast | Største by: Gattjina[a] | Nordvestlige distrikt | Nordvestlige region | (nr. 38) |
84.500(nr. 28) | 1.669.205||
48 | Lipetsk oblast | Lipetsk | Centrale distrikt | Centrale Sortjord | (nr. 71) |
24.100(nr. 45) | 1.213.499||
49 | Magadan oblast | Magadan | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 11) |
461.400(nr. 81) | 182.726||
50 | Moskva oblast | Største by: Balasjikha[b] | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 54) |
45.900(nr. 2) | 6.618.538||
51 | Murmansk oblast | Murmansk | Nordvestlige distrikt | Nordlige region | (nr. 26) |
144.900(nr. 61) | 892.534||
52 | Nizjnij Novgorod oblast | Nizjnij Novgorod | Volga | Volga-Vjatka | (nr. 40) |
76.900(nr. 10) | 3.524.028||
53 | Novgorod oblast | Velikij Novgorod | Nordvestlige distrikt | Nordvestlige region | (nr. 48) |
55.300(nr. 69) | 694.355||
54 | Novosibirsk oblast | Novosibirsk | Sibirien | Vestsibirien | (nr. 18) |
178.200(nr. 18) | 2.692.251||
55 | Omsk oblast | Omsk | Sibirien | Vestsibirien | (nr. 28) |
139.700(nr. 25) | 2.079.220||
56 | Orenburg oblast | Orenburg | Volga | Ural | (nr. 29) |
124.000(nr. 24) | 2.179.551||
57 | Orjol oblast | Orjol | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 70) |
24.700(nr. 63) | 860.262||
58 | Pensa oblast | Pensa | Volga | Volga | (nr. 56) |
43.200(nr. 34) | 1.452.941||
60 | Pskov oblast | Pskov | Nordvestlige distrikt | Nordvestlige region | (nr. 49) |
55.300(nr. 64) | 760.810||
61 | Rostov oblast | Rostov ved Don | Sydlige distrikt | Nordkaukasus | (nr. 32) |
100.800(nr. 6) | 4.404.013||
62 | Rjasan oblast | Rjasan | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 58) |
39.600(nr. 44) | 1.227.910||
63 | Samara oblast | Samara | Volga | Volga | (nr. 50) |
53.600(nr. 12) | 3.239.737||
64 | Saratov oblast | Saratov | Volga | Volga | (nr. 33) |
100.200(nr. 19) | 2.668.310||
65 | Sakhalin oblast | Juzjno-Sakhalinsk | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 37) |
87.100(nr. 70) | 546.695||
66 | Sverdlovsk oblast | Jekaterinburg | Ural | Ural | (nr. 17) |
194.800(nr. 5) | 4.486.214||
67 | Smolensk oblast | Smolensk | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 53) |
49.800(nr. 50) | 1.049.574||
68 | Tambov oblast | Tambov | Centrale distrikt | Centrale Sortjord | (nr. 63) |
34.300(nr. 46) | 1.178.443||
69 | Tver oblast | Tver | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 39) |
84.100(nr. 33) | 1.471.459||
70 | Tomsk oblast | Tomsk | Sibirien | Vestsibirien | (nr. 16) |
316.900(nr. 51) | 1.046.039||
71 | Tula oblast | Tula | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 69) |
25.700(nr. 27) | 1.675.758||
72 | Tjumen oblast | Tjumen | Ural | Vestsibirien | (nr. 3) |
1.435.200(nr. 11) | 3.264.841||
73 | Uljanovsk oblast | Uljanovsk | Volga | Volga | (nr. 59) |
37.300(nr. 37) | 1.382.811||
74 | Tjeljabinsk oblast | Tjeljabinsk | Ural | Ural | (nr. 36) |
87.900(nr. 9) | 3.603.339||
76 | Jaroslavl oblast | Jaroslavl | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 60) |
36.400(nr. 39) | 1.367.398||
77 | Moskva | — | Centrale distrikt | Centrale region | (nr. 83) |
1.100(nr. 1) | 10.382.754||
78 | Skt. Petersborg | — | Nordvestlige distrikt | Nordvestlige region | (nr. 82) |
1.439(nr. 4) | 4.662.547||
92 | Sevastopol[c] | — | Sydlige distrikt | Nordkaukasus | ||||
79 | Jødiske autonome oblast | Birobidzhan | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 61) |
36.000(nr. 80) | 190.915||
83 | Nenets autonome okrug | Narjan-Mar | Nordvestlige distrikt | Nordlige region | (nr. 19) |
176.700(nr. 83) | 41.546||
86 | Khanty-Mansij autonome okrug | Khanty-Mansijsk (Største by: Surgut) |
Ural | Vestsibirien | (nr. 9) |
523.100(nr. 36) | 1.432.817||
87 | Tjukotskij autonome okrug | Anadyr | Fjernøsten | Fjernøsten | (nr. 7) |
737.700(nr. 82) | 53.824||
89 | Jamalo-Nenets autonome okrug | Salekhard (Største by: Novy Urengoy) |
Ural | Vestsibirien | (nr. 6) |
750.300(nr. 72) | 507.006
a. ^ Ifølge artikel 13 i Leningrad oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen St. Petersborg. Men på trods af dette så er Sankt Petersborg ikke oblastens officielle administrative center.
b. ^ Ifølge artikel 13 i Moskva oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen Moskva og i resten af oblasten. Men på trods af dette så er Moskva ikke oblastens officielle administrative center.
c. ^ Ikke internationalt anerkendt som en del af Rusland.
Ifølge den russiske forfatning stk. 6 kan andre lande eller dele deraf, hvis det er befolkningens eget ønske, vælge at tilslutte sig den Russiske føderation. Dette har været på tale for bl.a. Hviderusland, Sydossetien og Abkhasien i det nuværende Georgien, Krim i det nuværende Ukraine og andre dele af Ukraine med store russiske befolkningsgrupper, Transnistrien (nuværende Moldavien) samt dele af Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper.
Føderalt distrikt | Russisk navn Федеральный округ |
Areal (km²) |
Befolkning (2010) |
Føderale enheder |
Administrativt hovedsæde |
Kort over føderale distrikter | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Centralrusland | Центральный | 652.800 | 38.438.600 | 18 | Moskva | ||
Sydrusland inkl Krim (omstridt)[5][6] | Южный | 447.821 | 16.319.253 | 8 | Rostov ved Don | ||
Nordvestrusland | Дальневосточный | 1.677.900 | 13.583.800 | 11 | Sankt Petersborg | ||
Fjernøsten | Дальневосточный | 6.215.900 | 6.291.900 | 9 | Khabarovsk | ||
Sibirien | Сибирский | 5.114.800 | 19.254.300 | 12 | Novosibirsk | ||
Ural | Уральский | 1.788.90 | 12.082.700 | 6 | Jekaterinburg | ||
Volga | Приволжский | 1.038.000 | 29.900.400 | 14 | Nisjnij Novgorod | ||
Nordkaukasiske | Северо-Кавказский | 170.700 | 9.496.800 | 7 | Pjatigorsk |
Rusland inddeles i tolv økonomiske regioner, som er grupper af administrative enheder, som har:
Intet føderationssubjekt kan tilhøre mere end en økonomisk region.
Økonomiske regioner grupperes også i økonomiske zoner (så kaldte makrozoner). En økonomisk region og dens dele kan tilhøre mere end en økonomisk zone. Det er Ruslands føderale regering, som bestemmer over de økonomiske regioners og zonernes udformning og eksistens.
Inddelingen i økonomiske distrikter adskiller sig fra inddelingen i føderale distrikter derved, at de først nævnte udformes af rent økonomiske og statistiske årsager, de sidst nævnte af administrative årsager.
Økonomisk region | Russisk navn Зкономический район |
Hovedby | |
---|---|---|---|
Centrale økonomiske region | Центральный | Moskva | |
Centrale Sortjords økonomiske region | Центрально-Чернозёмный | Voronezj | |
Østsibiriske økonomiske region | Восточно-Сибирский | Krasnojarsk | |
Fjernøstlige økonomiske region | Дальневосточный | Khabarovsk | |
Nordlige økonomiske region | Северный | Syktyvkar | |
Nordkaukasiske økonomiske region | Северо-Кавказский | Rostov ved Don | |
Nordvestlige økonomiske region | Северо-Западный | Sankt Petersborg | |
Volgas økonomiske region | Поволжский | Kazan | |
Urals økonomiske region | Уральский | Jekaterinburg | |
Volga-Vjatkas økonomiske region | Волго-Вятский | Nisjnij Novgorod | |
Vestsibiriske økonomiske region | Западно-Сибирский | Novosibirsk | |
Kaliningrads økonomiske region | Калининградская | Kaliningrad | |
Krims føderale distrikt | Крымский | Simferopol |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.