Søtorvet
torv i København ved søerne / From Wikipedia, the free encyclopedia
Søtorvet er en plads og en bebyggelse ved Søerne i København. Den ligger, hvor Frederiksborggade slutter og Dronning Louises Bro begynder. Den karakteristiske stukprydede bebyggelse er opført 1873-76 af Ferdinand Vilhelm Jensen og Vilhelm Petersen under Ferdinand Meldahls overopsyn og er i dag fredet. Bebyggelsen med herskabelige lejligheder er inspireret af parisiske forbilleder. Johanne Luise Heiberg flyttede i 1875 fra Rosenvænget ind i en af lejlighederne, hvor hun boede til sin død.[1]
Ved pladsen er to skulpturer placeret: Tiberen og Nilen. Skulpturerne, der er afstøbninger af figurer fra det 1. århundrede e.Kr., udgravet i Rom i det 16. århundrede, er en gave fra brygger Carl Jacobsens legat Albertina til København.[2]
Meldahl var angiveligt skuffet over, at Nørrebrosiden aldrig blev fornyet til samme standard og med samme rigdom af tårntage og spir.