Stalaktithvælving
en hvælvingstype der minder om drypsten, stalaktitter / From Wikipedia, the free encyclopedia
En stalaktithvælving (andre betegnelser er muqarnas[1],[2] og mocárabe) er en type hvælving der er udformet så den minder om stalaktitter, drypsten. Den forekommer især i arabisk-islamisk bygningskunst.
Dekorationen er ofte udført i træ eller stuk, og stalaktithvælvingen har sit navn af, at hvælvets underside opløses i mange små celleagtige nicher, en dekorativ mangedobling af byzantinske og persiske kuppelkonstruktioners bærende tromper. Helhedsvirkningen kan minde om cellerne i en bikube eller loftet i en stalaktitgrotte.
Stalaktithvælvingen begyndte at komme i brug i 1100-tallet.