Syriens historie
From Wikipedia, the free encyclopedia
Syriens historie omfatter en periode på flere tusinde år. Landet var et tidlig midtpunkt for civilisationsudviklingen og inkluderer nogen af verdens tidligste civilisationer. Navnet Syrien (arabisk: arabisk: سورية Sūriyya) kommer fra assyrerne, som var en af mange civilisationer som periodevis herskede over blandt andet det område, som i dag er Syrien, i oldtiden. Siden blev området erobret af romerne og araberne, hvilket har bidraget til det moderne Syriens etniske og religiøse mangfoldighed, og i middelalderen blev landet udsat for en række invasioner. I fire århundrer herskede Det osmanniske rige over Syrien, men efter osmanernes nederlag i 1. verdenskrig blev Syrien sammen med nutidens Libanon omgjort til et mandatområde under Folkeforbundet, som blev forvaltet af Frankrig. I 1946 fik landet sin uafhængighed fra Frankrig, og det blev påvirket af panarabismen og den arabiske socialisme. Siden 1970 har Syrien været styret af Ba'ath-partiet under al-‘Asad-familiens ledelse, men deres styre er nylig blevet udfordret af oprøret i Syrien i 2011.