Vedersø Kirke
bygning i Ringkøbing-Skjern Kommune / From Wikipedia, the free encyclopedia
Vedersø Kirke er landskendt, efter digterpræsten Kaj Munk blev henrettet af Gestapo i 1944 under besættelsen. Han havde da været sognepræst på stedet siden 1924. Kaj Munk ligger sammen med sin familie begravet ved kirkens østende.
Hurtige fakta Generelt, Opført ...
Vedersø Kirke | |
---|---|
Generelt | |
Opført | 1100 - 1250 |
Geografi | |
Adresse | Vesterhavsvej 70, Vedersø, 6990 Ulfborg |
Sogn | Vedersø Sogn |
Pastorat | Tim-Stadil-Vedersø Pastorat |
Provsti | Ringkøbing Provsti |
Stift | Ribe Stift |
Kommune | Ringkøbing-Skjern Kommune |
Eksterne henvisninger | |
tsv-kirker.dk | |
Oversigtskort | |
Luk
Kirken er 800-900 år gammel og bygget i den store romanske byggeperiode 1100-1250, hvor ca. 90% af vore landsbykirker blev opført. De ældste dele er opført af blokke af granit og gnejs, kaldet kvadersten. Inden byggeriet hentede sognefolkene store marksten, som stenhuggere tilhuggede på de fem sider; den sjette blev ikke tilhugget, da den skulle vende indad i muren. Flere af stenene er prydet med relieffer, hvoraf fire er bevaret i kirken.