Egyptisk pyramide
From Wikipedia, the free encyclopedia
Egyptens pyramider er pyramideformede oldtidsstrukturer fra Egypten. Der er fundet 138 pyramider i Egypten pr. 2008.[1][2] De fleste var bygget til at skulle fungere som grav for de daværende faraoer eller deres ægtefæller under det gamle rige og det mellemste rige.[3][4]
Denne artikel omhandler pyramiderne i Egypten. For andre betydninger, se Pyramide (flertydig)
Den ældste kendte egyptiske pyramide er fundet ved Sakkara, nordvest for Memphis. Den tidligste af disse var Djosers trappepyramide (konstrueret 2630 f.kr. – 2611 f.kr.), som blev bygget under det tredje dynasti. Pyramiden og strukturerne omkring den var designet af Djosers vesir og arkitekt Imhotep.
Det estimerede antal mennesker, der kræves til at bygge en pyramide, går fra omkring få tusinde til 20.000 og op til 100.000.
De mest kendte pyramider er dem fundet ved Giza, lige uden for Kairo. Mange af Gizapyramiderne bliver set som nogle af de største strukturer nogensinde bygget.[5] Den store pyramide i Giza er den største af pyramiderne og er den eneste af verdens syv underværker, der stadig eksisterer.