Åndehus
From Wikipedia, the free encyclopedia
Åndehus (Spirit House, san phra phum, Thai: ศาลพระภูมิ, eller blot phi ban, der betyder "spøgelse(s) hus" på jævn Lao-Isaan-dialekt, som omkring halvdelen af thaierne taler, samme betydning som "ånd(e) hus", Thai: ผีบ้าน; Khmer: rean tevoda, "place for the tevoda-spirit", hus-ånden/ånderne, eller pteah phum, "house for the spirit of the land", land-ånden/ånderne) er en helligdom til et steds beskyttende ånder. Åndehuse findes i nordvestlige sydøstasiatiske lande som Burma, Cambodia, Laos og Thailand.
Åndetilbedelse eller animisme har overlevet tidens tand, og da buddhismen blev introduceret i Sydøstasien, blev disse oprindelige overbevisninger ikke fjernet, men udviklede sig side om side, så meget af den gamle anismistiske tro er sammenflettet med moderne buddhisme.[1] De fleste huse og virksomheder har et eller to åndehuse stående på et sted, udvalgt i samråd med en Brahminpræst eller åndemaner. Åndehuse har ofte form som et miniature tempel og kan være bygget af cement eller træ, monteret på en søjle eller fire ben, ofte stående på en lille forhøjning. Åndehuset er beregnet til at give ly til ånderne, der kan forårsage problemer for mennesker, hvis de ikke formildes med en bolig, gaver, og mad og drikke.[2]
Rejsende og turister i Sydøstasien kan ikke undgå at se åndehuse, normalt som et par – det ene stående på en høj enkelt søjle, det andet på lidt lavere fire ben, typisk med en stige op til en platformen med miniature templet – udstyret med små figurer af dyr og mennesker, samt offergaver foran i form af friske blomster samt lidt mad og drikke, ofte et glas med rød sodavand, eller en hel flaske rød Fanta.