Ølstykke Stationsby
del af byområdet Ølstykke-Stenløse / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ølstykke Stationsby eller blot Ølstykke er en bydel i Ølstykke Sogn, Ølstykke Herred, i Nordsjælland. Indtil 1. januar 2010 var Ølstykke Stationsby en selvstændig by, men i dag er Ølstykke Stationsby sammenvokset med Stenløse og danner et samlet byområde Ølstykke-Stenløse med 23.344 indbyggere (2024)[1]. Ølstykke Stationsby ligger mellem Slangerup, Jyllinge, Frederikssund og Stenløse, og havde 14.681 indbyggere (2009) [2].
Ølstykke Stationsby | |
---|---|
Udlejre Kirke | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Hovedstaden |
Kommune | Egedal Kommune |
Sogn | Ølstykke Sogn |
Postnr. | 3650 |
Demografi | |
Ølstykke bydel | 14.833 (2017) |
Ølstykke-Stenløse by | 23.344[1] (2024) |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Oversigtskort | |
Stationsbyen er historisk kendt for hesteopdræt og stutteri. Et af Ølstykkes vartegn, er den gamle vindmølle Skenkelsø Mølle, som er indrettet til kulturhistorisk museum. Der har været forbindelse med S-tog til København fra 1989. Byen er en del af Egedal Kommune som hører under Region Hovedstaden. I byen findes også et bibliotek Ølstykke Bibliotek som er en del af Egedalbibliotekerne.
I byområdet nær Ølstykke Station ligger Udlejre Kirke, der er opført i 1991, nær den nuværende Egedal Station ligger Ølstykke Kirke. Begge ligger i Ølstykke Sogn.
Ølstykke var indtil 2007 hovedby i Ølstykke Kommune.