![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cc/Interview_with_Al_Jazeera%2527s_Abderrahim_Foukara.jpg/640px-Interview_with_Al_Jazeera%2527s_Abderrahim_Foukara.jpg&w=640&q=50)
Al-Jazeera
medievirksomhed i Qatar / From Wikipedia, the free encyclopedia
Al-Jazeera (arabisk: الجزيرة al-Ǧazīrä, betyder "Øen") er en arabisk tv-station, som sender fra Doha, Qatar. Den startede med arabiske nyheder, men senere kom internationale nyheder til, og tv-stationen har i dag mange forskellige kanaler. Al-Jazeera International sender bl.a. arabiske nyheder på engelsk til hele verden via satellit. Al-Jazeera har nyhedsafdelinger i Doha, Kuala Lumpur, London og Washington DC, samt nyhedsbureauer over hele verden.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Al-Jazeeras Abderrahim Foukara interviewer admiral Michael Mullen
Stationen har haft stor indflydelse på meningsdannelsen blandt befolkningen i Mellemøsten, da det var den første arabisk-sprogede tv-station, der sendte nyheder til hele området. Stationen startede sine udsendelser 1. november 1996. Stationen er 100% ejet af Sheik Hamad bin Thamer Al Thani, som er nært relateret til Qatars konge.
Siden 15. november 2006 har det været muligt at modtage Al-Jazeera International via satellit i Danmark. Al Jazeera på engelsk kan også ses på internettet.
I følge dem selv, har Al-Jazeera over 3.000 ansatte fra mere end 70 lande, og deres udsendelser modtages af mere end 310 mio. husholdninger i over 100 lande.[1]
I forbindelse med Golfkrisen 2017 krævede Saudi-Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten d. 5. juni, at Al-Jazeera skulle nedlægges. Kravet er sidenhen ændret til, at stationen bør omstruktureres.[2]