The All England Lawn Tennis & Croquet Club
From Wikipedia, the free encyclopedia
The All England Lawn Tennis & Croquet Club, eller blot All-England Club, er en lukket tennisklub beliggende i Wimbledon i London, Storbritannien. Klubben kendes især for at arrangere de årlige Wimbledon Championships, der er den eneste Grand Slam-turnering, der spilles på græsbaner. Turneringen var oprindeligt en amatørbegivenhed, der optog medlemmerne nogle få dage hver sommer, men derfra er den vokset til at være en begivenhed, der tiltrækker opmærksomhed fra hele verden. Klubben fungerer dog fortsat som et sted, hvor medlemmerne kan dyrke deres sport i den resterende del af året.
Klubben har 375 faste medlemmer, omkring 100 løst tilknyttede medlemmer samt en række æresmedlemmer, herunder de tidligere vindere af turneringen. Det eksklusive medlemskab giver ret til at købe to billetter til hver dag i turneringen. Klubbens protektor er dronning Elizabeth 2. af Storbritannien, og formand er prins Edward, hertug af Kent.