For faster navigation, this Iframe is preloading the Wikiwand page for Analytisk filosofi.

Analytisk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Analytisk filosofi eller angelsaksisk filosofi refererer til en række forskellige filosofiske strømninger og bevægelser, primært i Nordamerika og England. Siden starten af 1900-tallet har den filosofiske verden været forholdsvis opdelt imellem analytisk filosofi og kontinental filosofi. En af de største eksponenter for analytisk filosofi var Ludwig Wittgenstein.

Historie

Den analytiske filosofi blev som så mange andre grupperinger inden for filosofien ikke grundlagt af nogen enkeltperson. Grundtanker i den analytiske filosofi kan spores til G.E. Moore og Bertrand Russell i Storbritannien, men også på det europæiske kontinent var der forløbere: specielt Gottlob Frege har haft indflydelse på den analytiske filosofi[1].

Selvom den analytiske filosofi primært forbindes med England og Nordamerika, så findes der også analytiske tænkere på det europæiske kontinent. I starten af bevægelsen gjorde specielt Wienerkredsen sig bemærket. Som deres engelske kolleger gjorde også disse filosoffer oprør mod metafysikken i filosofien[2].

Hovedtræk

Det primære fokus i den analytiske filosofi er – som navnet antyder – analyse. Dette skal ses som kontrast til idealismen hvor fokuseringen ligger på at opbygge teorier. Tanken er, at det gennem analyse er muligt at løse de problemer, der gives inden for filosofi. Inden for visse dele af den analytiske filosofi går man endnu længere: tanken er her, at de filosofiske problemer ofte eller altid er opstået pga. problemer med sproget, og gennem en analyse af både sprog og de problemer er det muligt at opløse problemerne. Wittgenstein var en af de største tilhængere af dette synspunkt, der kan findes i hans senere filosofi[3], mere specifikt i Philosophische Untersuchungen.

Ifølge den analytiske filosofi stammer filosofiske problemer fra metafysikken: deres pointe er, at metafysik aldrig kan lede til viden og derfor må forkastes. I stedet skal viden søges empirisk via videnskabelige metoder, også inden for filosofien. Denne tilgang til filosofien leder til den logiske positivisme og senere den logiske empirisme.

Fodnoter

Eksterne kilder/henvisninger


{{bottomLinkPreText}} {{bottomLinkText}}
Analytisk filosofi
Listen to this article

This browser is not supported by Wikiwand :(
Wikiwand requires a browser with modern capabilities in order to provide you with the best reading experience.
Please download and use one of the following browsers:

This article was just edited, click to reload
This article has been deleted on Wikipedia (Why?)

Back to homepage

Please click Add in the dialog above
Please click Allow in the top-left corner,
then click Install Now in the dialog
Please click Open in the download dialog,
then click Install
Please click the "Downloads" icon in the Safari toolbar, open the first download in the list,
then click Install
{{::$root.activation.text}}

Install Wikiwand

Install on Chrome Install on Firefox
Don't forget to rate us

Tell your friends about Wikiwand!

Gmail Facebook Twitter Link

Enjoying Wikiwand?

Tell your friends and spread the love:
Share on Gmail Share on Facebook Share on Twitter Share on Buffer

Our magic isn't perfect

You can help our automatic cover photo selection by reporting an unsuitable photo.

This photo is visually disturbing This photo is not a good choice

Thank you for helping!


Your input will affect cover photo selection, along with input from other users.