Apikal dominans

From Wikipedia, the free encyclopedia

Apikal dominans (af latin: apex = ”kongekrone” + dominatio = ”herredømme”) eller topskuddominans er et begreb, som bruges inden for plantefysiologien om den forrang, som stammens og hovedgrenenes endeknop har i forhold til de øvrige knopper på samme skud. Det medfører, at stammens topskud får markant længere årstilvækst end sideskuddene, og at grenenes ledeskud ligeledes vokser mere kraftigt end deres sideskud.

Topskuddominansen opstår, når auxinet fra den øverste knop rammer nr. 2. Senere rammes nr. 3 af den samlede mængde fra nr. 1 + 2. Næste gang er det den fjerde knop, som nu må lide under den samlede mængde fra både 1, 2 og 3, osv. Under jorden har auxinet derimod den modsatte virkning: det fremmer væksten i røddernes vækstpunkter.