Bel canto, belcanto, bel-canto (it. "skøn sang", "skønsang") er en betegnelse for den klangskønne sang, modsat den deklamatoriske. Det er et italiensk begreb, som refererer til en sangstil og teorien bag en sangteknik, som opstod i Italien mod slutningen af 1500-tallet og nåede et højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet.[1]
For andre betydninger se Bel Canto (flertydig)
Udtrykket bel canto bruges ofte på flere måder:
- bel canto som en sangstil, hvor Rossini, Bellini og Donizetti er kendte repræsentanter for denne stilart.
- belcanto-teknik, hvor man egentlig blot refererer til en smuk stemme, uden at vedkommende synger i belcanto-stil eller værker fra belcanto-epoken.
- belcanto-epoke: den periode, hvor stilarten var fremherskende
- Se også
Eksterne henvisninger
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
