Bodilprisen for bedste ikke-engelsksprogede film
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film er en filmpris ved den årlige Bodilprisuddeling, som uddeles af foreningen Danske Filmkritikere, og som har til formål at hylde den bedste ikke-amerikanske film, herunder eksklusiv Danmark. Prisen blev uddelt for første gang i 1948 ved den første Bodiluddeling under navnet Bedste europæiske film, men prisen skiftede i 2001 navn til Bedste ikke-amerikanske film for at kunne omfavne alle film, der ikke er produceret i USA (og Danmark).[1] Ved uddelingen i 2024 skiftere kategorien navn til det nuværende. Som med de øvrige priser ved Bodiluddelingen er dommerkomitéen ikke pålagt at skulle uddele prisen, såfremt der ikke kan findes nogen værdige kandidater, hvilket aldrig har været tilfældet.
Frankrig er den nation, der har modtaget flest priser i denne kategori med i alt 19 priser, efterfulgt af Sverige med 13 priser og Storbritannien og Italien, begge med 11 priser. Den svenske instruktør Ingmar Bergman holder rekorden for at være modtager af flest priser i denne kategori med i alt 4 priser (1957, 1959, 1974 og 1979), og han er efterfulgt af franske François Truffaut, italienske Federico Fellini og polske Krzysztof Kieslowski, der hver har 3 priser.