![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Brattachurch.jpg/640px-Brattachurch.jpg&w=640&q=50)
Brattahlíð
Erik den Rødes gård i Sydvestgrønland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Brattahlíð dvs den bratte skråning var Erik den Rødes gård ved ved Eriksfjorden i Sydvestgrønland. Gården lå i den nuværende grønlandske bygd Qassiarsuk.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Brattachurch.jpg/320px-Brattachurch.jpg)
Ifølge Grænlendinga saga og Eiríks saga rauða slog Erik den Røde sig omkring 985 ned i Sydvestgrønland og etablerede sin gård Brattahlíð i den sydlige af de to grønlandske bygder, Østerbygden. Brattahlíðs beliggenhed har blandt nordboarkæologer alment været anerkendt som den nuværende bygd Qassiarsuk, siden den islandske filolog Finnur Jónsson i 1898 udgav artiklen "Grønlands gamle Topografi efter Kilderne" i Meddelelser om Grønland. Imidlertid er den præcise beliggenhed af nordbogårdene i Grønland endnu omdiskuteret, idet den norrøne bosættelse ophørte i midten af 1400-tallet, og der således ikke er en norrøn stednavnekontinuitet i landet.
Brattahlíð blev udgravet 1932 af Nationalmuseet, Þjóðhildas kirke blev fundet 1961 og udgravet i de følgende år. [1]
I år 2000 i anledning af 1000 års festlighederne blev en kopi af Þjóðhildas kirke bygget i Qassiarsuk. Kirken omtales i Eiríks saga rauða som den første kirke i Grønland.