Bruger:AstroOgier/Meter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Meter betegner enheden for længde og er en af de syv grundlæggende enheder i det internationale SI-enhedssystem. Meteren blev indført i 1791 som en national længdeenhed i Frankrig, og brugen af den har siden bredt sig til det meste af verden. Den nøjagtige definition på, hvad man skal forstå ved en meter, har dog ændret sig flere gange siden, se det historiske afsnit. Enhedens navn er afledt af græsk verbum (metreo), der betyder at måle, tælle, sammenligne og navneordet (metron), mål. Det oprindelige franske navn, mètre, blev overtaget i Storbritannien ikke senere end i 1797[1] (stavemåde metre) og siden i Commonwealth-landene, men i andre lande bruges meter. Det internationale bureau for mål og Vægt, BIPM anvender dog selv mètre/metre.