From Wikipedia, the free encyclopedia
Bønne (Phaseolus vulgaris) er en enårig urt af ærteblomstfamilien, der dyrkes for sine spiselige frø, bønnerne, som spises enten i tørret (eller moden) tilstand eller med bælgen som umodne, grønne bønner.
Se også Bønne (Vigna) |
Alle sorter af bønne har trefingrede blade. Bønnen stammer fra Syd- og Mellemamerika, hvor den udgør en af de vigtigste madvarer.
I lighed med andre bælgplanter er bønner rige på proteiner, fibre, jern, magnesium, zink og B-vitaminer.
Modne bønner indeholder et lectin, en toksisk substans i rå tilstand. De giftige lectiner uskadeliggøres ved kogning, og derfor skal bønner generelt koges. Alle bønnespirer og bønner bortset fra linser, mungbønner, soyabønner og kikærter er giftige i rå tilstand på grund af lectinindholdet. Lectinerne i havebønner, pralbønner, limabønner, hestebønner, hvide bønner, brune bønner, sorte bønner, pintobønner og især kidneybønner giver diarré, opkastning og kvalme, og i værste tilfælde mavekrampe og blødninger.[2][3]
Varieteter af bønne (Phaseolus vulgaris), der alle er spiselige:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.