Cøliaki
kronisk, autoimmun sygdom / From Wikipedia, the free encyclopedia
Cøliaki er den kendteste form for glutenintolerans, der viser autoimmun inflammation i tyndtarmen og følgeskader i kroppen. En patient med cøliaki kaldes en cøliaker. Tilstanden er livslang, men en absolut glutenfri diæt kan gøre patienten fuldstændig rask. Sygdommen forløber i flere stadier og kan være symptomfri, og det er meget forskelligt, hvor præget patienten er af den. To klassiske underformer af cøliaki er
- dermatitis herpetiformis (et hududslæt med blærer) og
- gluten-ataksi (forstyrrelser som følge af nerveskader. Men der kan komme en lang række følgetilstande pga. mangel på næringsstoffer og belastning af immunsystemet: vægttab (og mindsket vækst hos børn), udmattelse, psykiske symptomer og andre autoimmune sygdomme som diabetes type 1, leddegigt og psoriasis.
Cøliaki Klassifikation | |
---|---|
Biopsi af tyndtarmen som viser tegn på cøliaki | |
Information | |
Navn | Cøliaki |
Medicinsk fagområde | gastroenterologi |
Genetisk association | STAT4, CD247, ETS1, HLA-DQA1, IFI16, LPP, NFIA, PTPN2, ELMO1, FRMD4B, ICOSLG, UBASH3A, HYDIN, STK32B, ZMIZ1, BACH2, NAV1, TAGAP, PUS10, NKAIN2, SPRED2, PLEK |
SKS | DK90 |
ICD-10 | K90 |
ICD-9 | 579.0 |
OMIM | 212750 |
DiseasesDB | 2922 |
MedlinePlus | 000233 |
eMedicine | med/308 ped/2146 |
ICD-9-CM | 579.0 |
Patientplus | coeliac-disease-pro |
MeSH | D002446 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gluten er fællesbetegnelsen for proteiner i hvede, emmer og spelt (gliadin og glutenin), rug (secalin) og byg (hordein). Gluten findes som forurening i almindelig havre pga. blanding med andre kornsorter. Cøliakere kan i nogle tilfælde reagere på proteinet avenin i havre, men der fremstilles glutenfri havre, som i de fleste kan tåle. Det er tilladt at markedsføre hvedestivelse som "glutenfri", selv om der er rester af gluten, men den tåles ikke af alle.
Tilstanden har været kendt siden oldtiden. I 1900-tallet begyndte man at se en forbindelse til kornprodukter, men mistænkte primært kulhydraterne. Årsagen blev endeligt fastslået af børnelæge Willem Karel Dicke under den hollandske hungersnød i slutningen af anden verdenskrig. Uden hvedebrød fik cøliakipatienterne det bedre. Senere blev det fastslået, at der er større risiko for sygdommen, hvis der er en genetisk (arvelig) disposition for den. Cøliaki er mest udbredt hos nordeuropærere.
Forekomsten vurderes nu langt større end tidligere. For 20 år siden regnede man i Danmark med 50 ud af 100.000 (0,05 %), senere opjusteret til 0,5 %[1], mens mange regner med 1 % eller mere.
Der findes også andre former for glutenintolerans, som der forskes i. Det er videnskabeligt omstridt, hvorvidt ikke-cøliakisk glutenintolerans er udbredt eller ej, eller om tarmproblemerne har andre årsager. Nogen forskning peger på, at det kan være andre stoffer i hvede, som ikke tåles. Et enkeltstående forsøg mener at have påvist, at FODMAP-diæt har en effekt på irritabel tarm, men ikke kortvarig glutenfri diæt.[2] Et andet forsøg har derimod påvist, at indtagelse af gluten - modsat placebo - udløste reaktioner hos patienter, der selv mente, de havde glutensensitivitet.[3]