Grønalger
From Wikipedia, the free encyclopedia
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.[1] Der findes mindst ca. 7.000 forskelligearter af grønalger.[2] Grønalgerne omfatter encellede og kolonidannende flagellater, ofte med to flageller pr. celle, men også flere andre kolonidannende, kugleformede og tråddannende former. Hos Charales, som er den gruppe, der er tættest beslægtede med de højere planter, forekommer der arter med klart adskilte vævstyper.
Grønalger | |
---|---|
Rørhinde Enteromorpha voksende i havstokken. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota (Eucaryoter) |
(urangeret) | Bikonta |
(urangeret) | Archaeplastida |
Rige | Plantae (Planter) |
Underrige | Chlorophyta |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Nogle organismer benytter sig af grønalger til at skaffe sig fotosyntese. Grønkornene hos f.eks. Euglena og Chlorarachniofytterne er skaffet ved, at de har ædt grønalger uden at fordøje deres grønkorn,[1] hvad man bl.a. kan se af, at den sidstnævnte gruppe har bevaret rester af algernes cellekerne (nukleomorf). Nogle arter af grønalger, særligt slægterne Trebouxia og Pseudotrebouxia (Trebouxiophyceae), kan opbygge symbiotiske forhold til svampe, sådan at de tilsammen danner laver. I almindelighed kan svampearten af en lav ikke leve selvstændigt, mens algearten ofte findes frit levende uden svampen.