cover image

Coronaviruspandemien

skyldes coronavirussen SARS-CoV-2 / From Wikipedia, the free encyclopedia

Coronaviruspandemien er en igangværende pandemi af luftvejsinfektionen COVID-19, der skyldes coronavirussen SARS-CoV-2.

     10.000.000+ bekræftede tilfælde      1.000.000–9.999.999 bekræftede tilfælde      100.000–999.999 bekræftede tilfælde      10.000–99.999 bekræftede tilfælde      1.000–9.999 bekræftede tilfælde      100–999 bekræftede tilfælde      1–99 bekræftede tilfælde      Ingen bekræftede tilfælde, ingen befolkning eller ingen data tilgængeligKortet opdateres løbende

Sygdommen blev oprindeligt identificeret i december 2019 i byen Wuhan i det centrale Kina efter at mange mennesker af ukendte årsager fik lungebetændelse. Disse mennesker var primært knyttet til salgsboderne på Huanan Seafood Market (華南 海鮮 市場), som også sælger levende dyr.[1][2] Det er blandt de dødeligste pandemier nogensinde.

Kinesiske forskere isolerede derefter en ny coronavirus, betegnet SARS-CoV-2, hvis gensekvens har vist sig at svare mindst 70% til den hos SARS-CoV. Den har dog endnu ikke vist sig at være lige så alvorlig eller dødbringende som SARS. Fra Wuhan spredte virussen sig til provinsen Hubei og dele af det øvrige Kina og herfra til mange andre lande. Torsdag aften 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19-udbruddet for en international sundhedskrise.[3] Virus er fundet og har spredt sig på alle kontinenter.

Pr. 7. februar 2022 var der på verdensplan rapporteret om 386.548.962 tilfælde og 5.705.754 døde.[4]

Per 6. februar 2022 er 2.003.042 personer i Danmark bekræftet smittet med COVID-19, heraf er 3.881 døde.[5][6][7]

Derudover er 24.006 personer på Færøerne testet positiv, 20 er døde med sygdommen på Færøerne.[8]

Per 6. februar 2022 er 1.203 personer i Danmark indlagt, hvoraf 34 personer ligger på intensiv afdeling og 12 har brug for respirator.[9]

Den første smittede dansker blev erklæret rask igen, ligesom mere end halvdelen af de smittede på verdensplan.[10] Mange af verdens lande valgte at lukke store dele af samfundet ned, for at få smitten under kontrol. I Danmark bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen om aftenen den 11. marts 2020, at landet lukkede ned.[11] Flere andre lande gjorde det samme. I maj 2020 var smitten under kontrol i Danmark, og landet åbnede langsomt op igen.

Coronaviruspandemien har påført mange restriktioner for mange mennesker over hele verden. Mange lande har bl.a. påbud om, at folk skal bære maske for mund og næse på offentlige steder, og folk kan ikke rejse så frit, som de kunne før pandemien brød ud. Flere lande har i perioder og i visse byer eller områder haft udgangsforbud og eller forsamlingsforbud for at forhindre smittespredning.[12] Pandemien har forårsaget global social og økonomisk forstyrrelse, herunder den største globale recession siden den store depression[13]