cover image

Danmark ved sommer-OL 2016

From Wikipedia, the free encyclopedia

Danmarks deltagelse i sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro, Brasilien, begyndte med kvalifikation og efterfølgende udtagelse af atleterne. I alt 120 danske idrætsudøvere kvalificerede sig til legene,[4] og Dansk Idrætsforbund fastlagde 10 medaljer som mål for præstationerne.[5]

Quick facts: IOC-kode, National komité, Ved sommer-OL 2016...
Danmark ved de olympiske lege

Danmarks flag
IOC-kode DEN
National komité Danmarks Olympiske Komité, varetages af bestyrelsen for Danmarks Idrætsforbund
Ved sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro
Deltagere 120[1] deltagere i 16 sportsgrene
Fanebærer Caroline Wozniacki (åbning)[2]
Pernille Blume (afslutning)[3]
Medaljer

Guld
2
Sølv
6
Bronze
7
Total
15

Placering
28
Danmark ved sommer-OL
Danmark ved vinter-OL
Close

Medaljemålet blev nået, idet de danske sportsfolk ved legene hentede 15 medaljer, 2 af guld, 6 af sølv og 7 af bronze. Det er det næsthøjeste antal medaljer i historien efter OL 1948, hvor det blev til 20 medaljer.[6]

På forhånd var der forhåbninger om medaljer til blandt andet herrehåndboldlandsholdet, hækkeløberen Sara Slott Petersen, banecykelrytteren Lasse Norman Hansen og letvægtsfireren i roning.[7] Disse atleter levede alle op til forventningerne, mens det var meget overraskende at svømmeren Pernille Blume vandt guld i 50 m fri,[8] og at landevejscykelrytteren Jakob Fuglsang i linjeløbet,[9] bryderen Mark O. Madsen[10] samt damedoublen i badminton, Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, vandt sølvmedaljer.[11]

Medaljerne blev hentet i ni forskellige sportsgrene, og de syv gik til herrer, mens de øvrige otte gik til kvindelige sportsudøvere.