EM i fodbold (mænd)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Europamesterskabet i fodbold (EM i fodbold) er det største fodbold-landsholdsmesterskab for herrelandsholdene i UEFA. Mesterskabet har fundet sted hvert fjerde år siden 1960. Regerende europamester er Italien, der vandt turneringen i 2021.
Indtil 1976 deltog kun fire hold i slutrunden, fra 1980 deltog otte hold og fra 1996 seksten hold. I 2016 blev turneringen yderligere udvidet til 24 hold. De deltagende hold vælges ved hjælp af en række kvalifikationskampe. Værtslandet for mesterskaberne er automatisk kvalificeret.
Det seneste mesterskab var Euro 2020 i 11 forskellige byer i Europa.
Det eneste hold, der har vundet titlen to gange i træk er Spanien, der vandt turneringen i 2008 og igen vandt finalen i 2012 på det Olympiske Stadion i Kyiv, hvor Spanien vandt med 4-0 over Italien hvilket er den største finalesejr i historien.