Efim Bogoljubov
tysk skakspiller / From Wikipedia, the free encyclopedia
Efim Dmitrijevitj Bogoljubov (også kendt som Bogoljubow/Bogolyubov; russisk: Ефим Дмитриевич Боголюбов, tr. Jefim Dmitrijevitj Bogoljubov; født 14. april 1889 i Stanislavtjyk ved Kijev, Russiske Kejserrige, død 18. juni 1952 i Triberg im Schwarzwald, Tyskland) var en skakstormester, der var blandt verdens stærkeste skakspillere i 1920'erne. Han nåede bl.a. at udkæmpe og tabe to VM-matcher imod Aleksandr Alekhin. Han blev født i den ukrainske del af det russiske zardømme, blev interneret i Tyskland under 1. verdenskrig, var en kort tid tilbage i Sovjetunionen, men i 1926 emigrerede han til Tyskland, hvor han blev statsborger.
Efim Bogoljubov | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
1. april 1889 Stanislavtjyk, Ukraine |
Død |
18. juni 1952 (63 år) Triberg im Schwarzwald, Baden-Württemberg, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skakspiller, skakkomponist |
Deltog i | skakolympiaden 1931 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Et berømt citat fra Bogoljubov, som udtrykker hans store selvtillid, er: "Når jeg har Hvid, vinder jeg, fordi jeg har Hvid. Når jeg har Sort, vinder jeg, fordi jeg er Bogoljubov!". Det er også et ordspil, idet Bogoljubov betyder "elsket af Gud" på ukrainsk/russisk.