Evolution (biologi)

Evolution (af latin e = "ud" + volvere = rulle, altså "udrulning" eller udvikling) er en proces hvorved sammensætningen af arveanlæg i en population ændres over generationer.[1] Evolutionære processer giver anledning til mangfoldigheden af liv på alle niveauer af biologisk organisation, herunder niveauet for arter, individuelle organismer, og på niveauet for molekylær evolution.[2] Evolutionsteorien er en videnskabelig teori, der forklarer hvordan diversifikation af organismer, og artsdannelse, dvs. opståen af nye arter, forekommer. Evolution anses som videnskabelig kendsgerning, fordi de forudsigelser som udviklingslæren producerer har vist sig at holde stik - både i eksperimenter, og i analyser af fossiler og levende arter.

For alternative betydninger, se Evolution (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Evolution)

Charles Darwins evolutionsteori beskriver hvordan alle jordens levende organismer deler et fælles ophav hvorfra de har undergået divergerende udviklingsprocesser baseret på naturlig selektion frem til i dag, hvilket har ført til den nuværende mangfoldighed af organismer. Darwin var den første der beskrev evolution som en proces drevet af naturlig udvælgelse, og dermed den første til at give en videnskabelig forklaring på de processer der fører til artsdannelse. Han forklarede, at fordi de fleste organismer kan producere mere afkom, end der er resurser til, forekommer der en selektion af de individer, der bedst tilpasser sig deres omgivelser, og som derved får flere overlevende afkom. Hvis de fordelagtige egenskaber er arvelige, vil de dermed blive videreført til næste generation med højere frekvens end andre mindre fordelagtige egenskaber. Over tid vil denne proces føre til populationer med biologiske egenskaber, som tilsyneladende er direkte tilpasset et bestemt miljø.

Med udviklingen af moderne genetik blev evolutionens biologiske grundlag cementeret[3] og moderne udviklingslære kombinerer Darwins indsigter i udvælgelsesprocesser med vores viden om samspillet imellem biokemi, genetik og miljø. Biologer skelner imellem mikroevolution, og makroevolution. Mikroevolution er den proces hvorved genetiske varianter der giver den organisme der bærer den en fordel frem for andre organismer, og hvor ved gavnlige genetiske varianter bliver mere hyppige end de skadelige varianter. Makroevolution er den proces hvorved nye arter dannes efterhånden som genetiske forandringer akkumuleres og fører til artsdannelse. På molekylært niveau defineres evolution som enhver proces der fører til at frekvensen af en bestemt genetisk variant ændres i en given befolkning af organismer. Sådanne forandringer i genfrekvenser har tre hovedårsager: naturlig udvælgelse, mutationer, genetisk drift herunder genudveksling imellem befolkninger, jvf. Molekylær evolution.

Evolution er det engelske ord for forandring/udvikling.