Færøsk Wikipedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Færøsk Wikipedia (færøsk: Føroysk Wikipedia, dansk: den færøsksprogede Wikipedia) er den færøsksprogede version af det verdensomspændende encyklopædi-projekt Wikipedia. Siden blev startet 30. maj 2004 af tyskeren Arne List, som startede en artikel om Færøerne. Tre uger senere, den 20. juni 2004, blev forsiden til den færøske Wikipedia oprettet af den færøske bruger Quackor og pr. 6. april 2013 fandtes der 6.000 artikler på færøsk, der var 279.154 redigeringer, i gennemsnit var der 16,90 redigeringer pr. side. Der var 9.011 registrerede brugere, hvoraf 47 brugere var aktive indenfor de seneste 30 dage, der var 40 botter, 8 administratorer og to bureaukrater. Pr. mandag den 6. maj 2024 har den færøersksprogede Wikipedia 14.071 artikler, 33 aktive bidragydere og 3 administratorer.[1]
Wikipedia - Hin frælsa alfrøðin | |||
---|---|---|---|
URL-adresse | fo.wikipedia.org | ||
Sidens type | Online-encyklopædi | ||
Sprog | Færøsk | ||
Registrering | Ikke påkrævet | ||
Ejer(e) | Wikimedia Foundation | ||
Lanceret | 30. maj 2004 | ||
| |||
Der findes sprogudgaver af Wikipedia for alle fire på forskellig vis anerkendte sprog i Kongeriget Danmark. Det vil sige grønlandsk Wikipedia (kl:) med 242 artikler, tysk Wikipedia (de:) med 2.907.311 artikler og dansk Wikipedia (da:) der har 299.600 artikler pr. 6. maj 2024.