Flamlændere
From Wikipedia, the free encyclopedia
Flamlændere eller flandere[1] (nederlandsk: Vlamingen) er den nederlandsktalende befolkning i Belgien, der hovedsagelig er bosat i de nordlige dele af landet i delstaten Flandern. Flamlænderne er kulturelt og sprogligt en af de to hovedgrupper i Belgien, hvor den anden er de fransktalende vallonere. Flamlændere udgør flertallet af befolkningen, omkring 60%.
Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (juli 2014) |
Flandern i bred forstand består af den flamske region i det nordlige Belgien, men også Fransk-Vlaanderen i nutidens Frankrig, hovedsagelig i département Nord, og i den sydlige del af den nederlandske provins Zeeland, som også er kendt som Zeeuws-Vlaanderen. Begge de sidstnævnte områder var tidligere dele af grevskabet Flandern. Dette navn kom til at blive et fælles navn for hele området til trods for, at dele af nutidens belgiske Flandern lå i andre fyrstedømmer, hvor det største var Hertugdømmet Brabant.