![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Statue_av_Fridtjov_den_fr%25C3%25B8kne_oppf%25C3%25B8rt_av_Vilhelm_II.jpg/640px-Statue_av_Fridtjov_den_fr%25C3%25B8kne_oppf%25C3%25B8rt_av_Vilhelm_II.jpg&w=640&q=50)
Fridtjof den Frøknes saga
From Wikipedia, the free encyclopedia
Fridtjof den Frøknes saga (islandsk: Friðþjófs saga hins frœkna) er en islandsk saga, nedskrevet omkring år 1300. Det er en fortsættelse af Thorstein Vikingssons saga[1] og foregiver at foregå hovedsageligt i Norge i det 8. århundrede.[2]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Statue_av_Fridtjov_den_fr%C3%B8kne_oppf%C3%B8rt_av_Vilhelm_II.jpg/640px-Statue_av_Fridtjov_den_fr%C3%B8kne_oppf%C3%B8rt_av_Vilhelm_II.jpg)
Max Unger, 1913.
Sagaen er en norrøn Romeo og Julie-historie og hørte til de meste afholdte i 1700-tallet og langt ind i romantikken. I Thormod Torfæus' genfortælling er Fridtjof en helteskikkelse, der vækker misundelse hos Ingeborgs brødre, og de stiller sig derfor i vejen for søsterens kærlighed. Blandt andet ror Fridtjof sit skib Ellide - en gave til en af hans forfædre fra Ægir[3] - alene, selv om det er bygget for ikke færre end 60 roere.[4] I sin norgeshistorie sammenligner Torfæus Vergils helt Æneas med Fridtjof når han skriver, at Æneas i havsnød "sukkede og strakte håndfladerne mod himmelen" og påkaldte døden med klagende røst, mens Fridtjof i samme situation digtede vers om gæstebud og dans i Baldershaven, mens Nordsøens stormbølger fløj ham om ørerne.[5]
På gården Husabø i Leikanger ligger Baldershaven, hvor man i 1990'erne afdækkede en række gravhøje og bopladser. Flere rige fund dokumenterer bosætning tilbage fra bronzealderen. I Esaias Tegnérs romancyklus Fridtjofs saga om kærligheden mellem Fridtjof fra Vangsnes og kongedatteren Ingeborg, er Fridtjof bosat på Husabø. Det findes der intet historisk belæg for, men til ære for Tegnér har området senere fået navnet Baldershaven.[6]