Får
husdyr / From Wikipedia, the free encyclopedia
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr. Fårets unger kaldes lam. Et ungt hunfår, der endnu ikke har fået lam kaldes et gimmerlam. Hannen kaldes for vædder. En bede er en kastreret vædder. At ilæmme et får betyder at bedække det. Fåret er drægtigt i fem måneder og læmmer normalt om foråret et til to lam. Det klippes en eller to gange årligt og giver 2-10 kilo uld afhængig af race. Ulden bruges til strikkegarn og filtning.
Lam omdirigerer hertil. For andre betydninger, se Lam (flertydig).
Får | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige |
Animalia (Dyr) |
Række |
Chordata (Rygstrengsdyr) |
Klasse |
Mammalia (Pattedyr) |
Orden |
Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
Familie |
Bovidae (Skedehornede) |
Underfamilie |
Caprinae (Gedeantiloper) |
Slægt | Ovis |
Art | O. aries |
Videnskabeligt artsnavn | |
Ovis aries Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Mæhh
Fårets brægen.
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Sandsynligvis nedstammer fåret fra den vildtlevende muflon i Europa og Asien. Fåret holdes for dets uld, kød og mælk og regnes for et af de tidligst domesticerede husdyr. Ulden fra får er den mest anvendte form for dyrefiber. Får har stadig stor betydning som leverandør af uld og kød. Får holdes undertiden også for dets skind eller mælk. Som husdyr er får udbredt i det meste af verden og har været af afgørende betydning for mange civilisationer. I moderne tid forbindes især Australien, New Zealand, landene i det sydlige og centrale Sydamerika og de Britiske Øer med fåreavl.