Gæstearbejder
From Wikipedia, the free encyclopedia
En gæstearbejder, udenlandsk arbejder eller fremmedarbejder er en person, som arbejder i et andet land end, hvor vedkommende er statsborger. En migrantarbejder kan desuden også arbejde i sit eget hjemland eller mellem landegrænser alt efter, hvilken definition der benyttes.
Nogle gæstearbejdere er tilstede midlertidigt og legalt gennem et gæstearbejderprogram i lande med mere foretrukne jobmuligheder end i deres hjemlande. Andre er der som illegale udlændinge. Gæstearbejdere bor midlertidigt i det land, hvor de arbejder og sender ofte en stor del af deres løn til deres hjemlande.