Genotype-Miljøinteraktion
From Wikipedia, the free encyclopedia
Genotype-Miljøinteraktioner (eller GxE-interaktioner) opstår, hvis fænotypen hos individer af forskellige genotyper reagerer forskelligt på miljøpåvirkninger.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
En genotypes reaktion på ændringer i en miljøfaktor (f.eks. temperatur) kaldes genotypens reaktionsnorm. Genotype-Miljøinteraktioner forekommer, hvis forskellige genotypers reaktionsnormer har forskellige former.
Et praktisk eksempel på genotype-miljøinteraktioner kan findes i farmakogenetikken, som studerer genetiske forskelle i, hvordan forskellige mennesker reagerer på medicin.
Genotype-miljøinteraktioner kan give anledning til lokale tilpasninger. Hvis der er miljøforskelle mellem forskellige lokaliteter, så kan genotype-miljøinteraktioner føre til, at det vil være forskellige genotyper, som er tilpassede til de forskellige miljøer. Naturlig selektion vil da virke i retning af, at forskellige genotyper vil komme til at dominere i de forskellige lokaliteter.