![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Giliante_D%2527Este_%25281928%2529.jpg/640px-Giliante_D%2527Este_%25281928%2529.jpg&w=640&q=50)
Giliante D'Este
From Wikipedia, the free encyclopedia
Giliante D'Este (født 23. marts 1910 i Izola, død 24. april 1996) var en italiensk roer og olympisk guldvinder.
Giliante D'Este | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 23. marts 1910 ![]() Izola, Slovenien ![]() |
Død | 24. april 1996 (86 år) ![]() Rom, Italien ![]() |
Højde | 170 cm ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | Roning ved Sommer-OL 1936 - Mændenes fire med styrmand, roning ved sommer-OL 1928 - mændenes firer med styrmand, roning ved sommer-OL 1932 - mændenes firer uden styrmand ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hans første store internationale resultat kom ved OL 1928 i Amsterdam, hvor han sammen med Nicolò Vittori, Valerio Perentin, Giovanni Delise og styrmand Renato Petronio roede firer med styrmand. Efter i første runde at have roet alene besejrede italienerne i anden runde det tyske hold meget klart, og efter at tyskerne havde klaret sig gennem opsamlingsheatet mødtes de to både igen i kvartfinalen. Her vandt italienerne igen, dog knap så overlegent. I semifinalen besejrede italienerne schweizerne i ny olympisk rekordtid, hvorpå Schweiz besejrede Polen i en kamp om at møde italienerne i finalen. Her vandt Schweiz, og i finalen sejrede italienerne klart, måske som følge af muligheden for at hvile, mens Schweiz og Polen kæmpede. Resultatet blev derfor, at Italien vandt guld, Schweiz sølv og Polen bronze.[1]
De følgende år var fireren meget succesfuld, og D'Este var med til at vinde guld ved EM i 1929, sølv i 1930 og igen guld i 1933.[2]
Han var ved OL 1932 i Los Angeles med i firer uden styrmand sammen med Antonio Ghiardello, Francesco Cossu og Antonio Garzoni Provenzani. Kun fem både stillede op i konkurrencen, og italienerne vandt deres indledende heat mod Canada. I finalen vandt Storbritannien sikkert foran Tyskland, mens Italienerne vandt bronze.[3]
Ved OL 1936 i Berlin var han tilbage i fireren med styrmand, og her blev italienerne nummer to i indledende heat, men var efter en tredjeplads i opsamlingsheatet ude af turneringen.[4]