Gran-familien

From Wikipedia, the free encyclopedia

Gran-familien (Pinaceae) er en familie af nåletræer der bl.a. omfatter nogle af de mest kendte nåletræer, nemlig de klassiske "grantræer". Alle arter i familien er træer eller buske, alle har linjeformede nåle som blade, og alle sætter frø i kogler. Klassiske eksempler på arter i denne familie er f.eks. rødgran og skovfyr, men selv om nåletræer ses i stor stil i kommercielt drevne skove er kun én art fra familien hjemmehørende i Danmark, nemlig skovfyr. (Og kun 2 andre nåletræer er hjemmehørende: Almindelig taks og Almindelig ene - de hører dog til andre familier).

Quick facts: Gran-familien, Videnskabelig klassifikation, ...
Gran-familien
Abies-koreana.JPG
Koreansk Ædelgran (Abies koreana)
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Overdivision Gymnospermae (Nøgenfrøede)
Division Pinophyta (Nåletræ-rækken)
Klasse Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden Pinales (Gran-ordenen)
Familie Pinaceae
Hjælp til læsning af taksobokse
Close
Sunset_on_Castle_Creek.jpg
Snedækkede grantræer i taigaen
Forestry_road_and_timber%2C_Tywi_Forest%2C_Powys_-_geograph.org.uk_-_1069273.jpg
Fældet grantræ i Wales

Koglernes skæl har hver to frøanlæg, og de modne kogler er ved- eller læderagtige, fra 2 til 60 cm lange. Nålene er typisk dækket af et tyndt vokslag der beskytter mod udtørring, sol og kulde. Familien er en af de største blandt nåletræerne med 220-250 arter. Højden af disse træer varierer stærkt fra arter i tørre eller arktiske egne der næppe bliver 2 meter, til 100 m høje kæmper ved den Nordamerikanske stillehavskyst. (Douglasgran og Kæmpe-Gran). Den maksimale alder er omdiskuteret. Mange arter vokser meget hurtigt og når store højder på få hundrede år, mens langsomt voksende arter tilsyneladende kan blive flere tusinde år gamle (se Rødgran: 9500 år gammelt træ). Næsten alle arter er stedsegrønne (undtagen Lærk og Guldlærk). Alle er vindbestøvede. Spredning af frø sker ved vind eller dyr der spiser af koglerne, typisk fugle og gnavere.

Table info: ...
Slægter
Close
  • Underfamilie Gran (Piceoideae)
  • Underfamilie Fyr (Pinoideae)
  • Underfamilie Lærk (Laricoideae)
  • Underfamilie Ædelgran (Abietoideae)