Forfatning
samling af grundlæggende principper i staten eller anden organisation er reguleret / From Wikipedia, the free encyclopedia
En forfatning, grundlov eller konstitution lægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund. En af de centrale idéer med den moderne forfatning er at sikre alle borgere grundlæggende rettigheder og dermed fravær af vilkårlige overgreb fra lovgivningsmagtens side. Endvidere fastlægger en forfatning fordelingen af opgaver mellem statens institutioner.[1] Det juridiske studium af en gældende forfatning betegnes statsforfatningsret.[2]
I Danmark er Danmarks Riges Grundlov det nationale forfatningsdokument.[3] Af Folketingets hjemmeside fremgår det, at Grundloven er Danmarks forfatning.[4] Ligesom Danmark har Forbundsrepublikken Tyskland en grundlov.[5][6] Derimod har Storbritannien en forfatning, men ingen grundlov.[3]
I dag findes også andre dokumenter, for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der pga. inkorporeringsloven gælder i Danmark.[7] Der findes også EU-lovgivningen, som de facto angiver politiske rammer for de enkelte medlemsstaters lovgivning på visse områder; særligt relevant er EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, der er en del af Lissabontraktaten.[8]