Grundstødningen af Ever Given
En skibskatastrofe / From Wikipedia, the free encyclopedia
Grundstødningen af Ever Given var en grundstødning, hvor containerskibet Ever Given havde sat sig på tværs i Suez-kanalen i Egypten 23. marts 2021 kl. 7.40, lokal tid.[1] 29. marts 2021 meddelte kanalmyndighederne, at skibet var kommet fri.[2]
Skibet vejer 200.000 ton og måler 400x59 meter, blev bygget i 2018, er registreret i Panama, og er ejet af det japanske rederi Shoei Kisen Kaisha.[1][3] Det var på vej fra Kina til Rotterdam.[1] Uheldet skyldtes en sandstorm, der gjorde det umuligt at styre skibet, der blokerede Suezkanalen, så ingen andre skibe kunne komme igennem.[4] Pr. 25. marts 2021 om aftenen ventede mere end 200 skibe på at komme igennem kanalen.[4] Flere rederier havde overvejet at sejle udenom Afrika, hvilket ville forlænge rejsetiden med knap en uge.[4]
Det vurderes, at der er erstatningskrav på flere millioner dollar på vej mod såvel ejer som forsikringsselskab.[5] Et bjergningsselskab har tidligere udtalt, at det kunne tage flere uger at få skibet fri af grundstødningen.[6] Forsikringsselskabet Allianz vurderede, at det kunne koste den globale handel mellem 37 og 63 mia. kroner om ugen - mellem 0,2 og 0,4 % af verdens bruttonationalprodukt.[7] Det anslås, at varer svarende til en værdi på 75 mia. DKK er påvirket af grundstødningen.[7]