Den engelske panserkrydser Warspite var konstrueret med kraftig skelen til det franske slagskib Marceau. Der var valgt et tilsvarende arrangement med fire kraftige kanoner i hvert sit drejetårn. Skibet var meget kraftigt armeret i forhold til sin størrelse, og undervejs i konstruktionsprocessen løb der endnu mere ekstra vægt på, og det endte med at ligge så lavt i vandet, at sidepanseret lå under vandlinjen, hvilket gjorde det nærmest værdiløst. Warspite var det sjette af ni skibe i Royal Navy, med dette navn. Warspite kan nærmest oversættes til "at trodse (eller blæse på) krigen".
 Warspite | |
|---|---|
 Warspite mens den stadig havde rigning | |
| Klasse | |
| Type | Panserkrydser |
| Klasse | Imperieuse-klassen |
| Søsterskibe | Imperieuse |
| Historie | |
| Værft | Chatham Dockyard |
| Påbegyndt | 25. oktober 1881 |
| Søsat | 29. januar 1884 |
| Taget i brug | Juni 1888 |
| Udgået | Solgt 1905 |
| Skæbne | Ophugget |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 8.500 t |
| Længde | 96,0 m |
| Bredde | 18,9 m |
| Dybgang | 8,2 m |
| Fremdrift | Maskineri: 8.000 HK, 12 kedler, to skruer. Sejl: Brigrigget |
| Fart | 16,0 knob |
| Rækkevidde | 6.500 sømil ved 10 knob. (1.130 t kul) |
| Panser | 254 mm compound (max) sidepanser 102 mm (max) panserdæk |
| Besætning | 555 |
| Artilleri | 4 styk 23,4 cm, 10 styk 15,2 cm, erstattet med hurtigtskydende i 1890'erne 4 styk 57 mm hurtigtskydende, |
| Torpedoer | 6 styk 45 cm torpedoapparater |
Tjeneste
Allerede på prøvetogtet stod det klart, at rigningen på Warspite var nærmest ubrugelig, fordi skibet var særdeles svært at manøvrere under sejl. De to master blev derfor taget ned og erstattet af en enkelt militærmast midtskibs. Warspite var flagskib for stationen i Stillehavet 1890-93 og 1899-1902. I perioden 1893-96 var den vagtskib ved Queenstown (det nuværende Cobh) i Irland. Blev solgt i 1905.
Kilder
- Roger Chesneau, Eugène M. Koleśnik, N. J. M. Campbell. Conway's All The World's Fighting Ships 1860-1905, Udgivet 1979, ISBN 0-8317-0302-4
- Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
