Hammersmith & City line
From Wikipedia, the free encyclopedia
Hammersmith & City line er en del af London Underground, farvet en laksefarvet nuance af lyserød (salmon pink) på netværkskortet. Den forbinder Hammersmith i vest med Barking i øst ved at køre gennem den nordlige del af det centrale London. Den var tidligere en del af Metropolitan line, og omfatter den ældste underjordiske jernbane i verden, strækningen mellem Paddington og Farringdon, der åbnede d. 10. januar 1863. Den oprindelige Hammersmith & City line åbnede 13. juni 1864, på trods af selve Hammersmith station flyttede til en anden lokalitet i 1868.
Hammersmith & City | |
---|---|
Overblik | |
Type | Delvis under jorden |
System | London Underground |
Antal stationer | 29 |
Passagertal | 114,6 millioner (2011-12)[lower-alpha 1][1] |
Farve på kort | Laksefarvet/lyserød |
Website | tfl.gov.uk |
Drift | |
Åbnet | Infrastruktur åbnet i etaper mellem 1863 og 1902, vist som en separat bane på netværkskortet fr 1990. |
Depot(er) | Hammersmith[2] |
Rullende materiel | S7-materiel (7 vogne pr. togsæt) |
Teknisk | |
Strækningslængde | 25,5 km[3] |
Sporvidde | 1435 mm |
Siden december 2009 er ruten mellem Hammersmith og Edgware Road også blevet betjent af Circle line-tog, hvorved der ikke længere er nogen stationer, der udelukkende betjenes af Hammersmith & City line.
Hammersmith & City line er i øjeblikket den syvende mest benyttede af de 10 baner, set på passagertal. Ud af de 29 stationer banen betjener, er 10 Hammersmith & City line-perroner helt eller delvist underjordiske, alle i cut-and-cover-tunneller, mens perronerne på Paddington, Edgware Road, Farringdon, Barbican og Whitechapel ligger i afgravninger eller i banegårdshal, men under gadeniveau. Mellem Hammersmith og et punkt mellem Ladbroke Grove og Westbourne Park Stationer er banen en højbane, bygget på murstensviadukter.