Hjælp:Commons
From Wikipedia, the free encyclopedia
Denne guide til Commons er udarbejdet for at hjælpe folk med bedre at finde ud af at lægge billeder op på Commons.
Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp. |
Kort fortalt, så er det vigtigste, at billederne er frie og forsynet med en god beskrivelse (herunder korrekte oplysninger om kilde/ophavsmand, licens). Sådan gør du:
1. Allerførst går du ind på Commons og opretter dig som bruger. Det skal du gøre for at kunne lægge filer op. Ofte vil en bruger oprettet på den danske Wikipedia også fungere i Commons.
2. Dernæst går du ind på Commons' oplægningsside. Her kan du vælge nogle forskellige kilde-muligheder og her skal du blot vælge den der passer på dit billede. Denne guide er tilrettelagt på at det er dit eget værk du uploader. Hvis det er f.eks. fra Flickr, et andet Wikipedia-projekt eller et andet internet-site, følg da anvisningerne på Commons.
3. Nu skal du vælge filen og filnavnet, skrive en beskrivelse samt vælge en licens.
4. Til sidst er blot at fortælle, at dit billede nu er uploadet på Commons. Det gør du ved at indsætte {{NowCommons|Filnavn.jpg}} (eller blot {{NowCommons}} hvis dit billede hedder det samme begge steder) på dit billedes side.
I langt de fleste tilfælde er ovenstående alt hvad der skal til. Hvis der er noget du syntes du mangler informationer om, kan du læse nedenfor.