Hjarnø
ø i Horsens fjord / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hjarnø med 117 indbyggere (2021) er en moræneø som ligger i mundingen af Horsens Fjord, med et areal på kun 3,2 km². Øen er overvejende flad og det højeste punkt er 7 meter. Navnet Hjarnø stammer formodentlig af det oldnordiske "Hjarni", der betyder terrænforhøjning. Der er bilfærgeforbindelse mellem Hjarnø og Snaptun. Turen tager ca. 7 minutter. Færgen har 29 daglige afgange.
Hurtige fakta Geografi, Sted ...
Hjarnø | |
---|---|
Hjarnø Fyr | |
Geografi | |
Sted | Horsens Fjord |
Koordinater | 55°49′30″N 10°5′0″Ø |
Areal | 3,2 km² |
Højeste punkt | 7 m |
Administration | |
Land | Danmark |
Kommune | Hedensted Kommune |
Demografi | |
Folketal | 115[1] (2024) |
Luk
Øens landbrugsejendomme ligger langs den øst-vest-gående vej. I nærheden af færgelejet, ligger Hjarnø Kirke fra omkring år 1500. Forsamlingshuset som ligger på hovedvejen midt på øen ved siden af det tidligere mejeri, har en stor sal med plads til ca. 100 personer til spisning og en lille sal med plads til ca. 20 personer.