Hjælp:Skabeloner
From Wikipedia, the free encyclopedia
Skabeloner er særlige sider, der er skabt med henblik på at blive inkluderet i andre sider. De indeholder tekst, som det er muligt at gentage i et vilkårligt antal sider. De kan f.eks. være nyttige, når informationer skal præsenteres på samme måde på tværs af flere sider, såsom infobokse og navigationsbokse. De indsættes med en forholdsvis simpel kode, der resulterer i indsættelse af dens indhold. På denne hjælpeside forklares hvordan skabeloner oprettes og hvordan de kan ændre udseende på baggrund af parametre, der angives ved skabelonkaldet.
Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp. |
Den mest almindelige måde at anvende skabeloner på er ved såkaldt transklusion, hvor wikiteksten indeholder en henvisning til skabelonen ved hjælp af skrivemåden {{Skabelonnavn}}
, det såkaldte skabelonkald. En anden måde er substitution, hvor indholdet af skabelonen kun en enkelt gang kopieres ind i sidens wikitekst (når siden gemmes).
Der findes mere hjælp til skabeloner i søsterprojekterne MediaWiki og Wikimedia i mw:Help:Templates/da, m:Help:Template og m:Help:Advanced templates.