Ingeborg Irminger
dansk billedhugger (1872-1962) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ingeborg Plockross Irminger (født 18. juni 1872 på Frederiksberg, død 25. oktober 1962 i København) var en dansk billedhugger.
Ingeborg Irminger | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. juni 1872 Frederiksberg, Danmark |
Død | 25. oktober 1962 (90 år) København, Danmark |
Ægtefælle | Valdemar Irminger |
Uddannelse og virke | |
Elev af | August Saabye, Aksel Hansen |
Beskæftigelse | Billedhugger |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Det anckerske Legat (1912), Tagea Brandts Rejselegat (1930), Eckersberg Medaillen (1908) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Som ung blev Irminger elev af hos Aksel Hansen og gik siden på Emilie Mundts og Marie Luplaus kunstskole, inden optagelse på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1893 som elev af August Saabye. Fra 1899 og et par år frem arbejdede hun i billedhuggeren Vilhelm Bissens atelier.
Ingeborg Irminger blev under sit arbejde hos Vilhelm Bissen præget af dennes formsprog.
Hun var tilknyttet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl i perioden 1898-1925 under J.F. Willumsens ledelse og påvirket af Effie Hegermann-Lindencrone modellerede hun en række askeurner, blandt andet digteren Holger Drachmanns urne. Senere udførte hun for porcelænsfabrikken små, hvidglaserede statuetter af børn og dyr. Størstedelen af hendes værker er portrætbuster.